Læsevejledning

Brøndby Gymnasium har en læsevejleder, der vejleder elever i læsning og stavning.

I begyndelsen af 1.g vil nye elever få testet deres læse- og stavefærdigheder. Vi tester din evne til at stave korrekt, din læsehastighed og din evne til at læse med korrekt forståelse. Hvis testen viser, at du har behov for det, tilbydes du ekstra stave- eller læsetræning. Træningen foregår på små hold, hvor du vil være sammen med andre elever, der har samme behov som dig. Deltagelsen er frivillig, men er et tilbud som mange elever oplever at have stor glæde af.

Skulle du blive tilbudt plads på stavetræningsholdet, vil der blive taget udgangspunkt i dine typiske fejltyper. I en kombination af undervisning og opgaveløsning vil du komme til at arbejde med at forbedre dig på de områder, hvor du har behov. 

Skulle du blive tilbudt plads på læsetræningsholdet, vil du for det første blive undervist i at anvende forskellige læsestrategier på forskellige typer af tekster. Det skal føre til en bevidsthed hos dig om at lade din læsning styre af formålet med læsningen. I stedet for at læse al tekst på samme måde vil du opleve, at du med fordel kan læse lektier til fx biologi på en anden måde end til engelsk. For det andet vil du blive undervist i forskellige teknikker, der kan øge din læsehastighed.

 

Skriv gerne en mail, vi checker e-posten hver dag.

Rikke Livoni E-mail: 'mas' + '@' + 'brgym.dk'
Sara Lindberg E-mail: 'akp' + '@' + 'brgym.dk'